Det er med stor glæde og stolthed, at vi kan runde 2023 af med at dele nyheden om, at UVskole er blevet godkendt af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med bogføringsloven! Det betyder, at UVskole er blevet godkendt som et standard bogføringssystem, der lever op til kravene i bogføringsloven.
Ændringerne til bogføringsloven danner grundlag for, at det tidskrævende arbejde med bogføring bliver digitaliseret og indberetninger til det offentlige bliver automatiseret. Med krav om digital bogføring og krav til digitale bogføringssystemer, bliver det bl.a. lettere at bogføre køb- og salg, afstemme bogføringen med banken og indberette årsregnskab og moms.
For skolens revisor er det nemt at kontrollere, at skolen overholder lovgivningen for digitalt bogføringssystem. Da det er leverandørens ansvar hvis økonomisystemet er godkendt. Hvorimod det er skolens ansvar hvis skolens økonomisystem ikke er godkendt.
Erhvervsstyrelsens godkendelse er et kvalitetsstempel for det store arbejde, der bliver lagt i at sørge for, at UVskole selvfølgelig lever op til bogføringslovens krav til digitalt bogføringssystem.
Af ny funktionalitet direkte relateret til bogføringsloven, som bliver implementeret i 2024 kan bl.a. nævnes:
- Sikring af kontrolspor
- Digital bilagsopbevaring
- Opbevaring af registreringer og bilag i 5 år, også efter driftsaftale er opsagt
- Passende tekniske og organisatoriske it-sikkerhedsforanstaltninger som minimum: a) netværkssikkerhed b) adgangsstyring c) leverandørstyring d) backup e) logning f) beredskab og reetablering samt g) databeskyttelse
- Understøttelse af formaterne OIOUBL og Peppol BIS til automatisk fremsendelse og modtagelse af e-faktura
- Afstemning af bogføring med bankkonto
- Mulighed for brug af offentlig standardkontoplan
- Korrekt bogføring via en Bogføringsguide
- Deling af virksomhedens bogføringsdata efter et format fastsat af myndighederne
UVskole er udviklet til De Frie Skoler og både vores efterskole-kunder, friskoler, privatskoler og specialskoler vil alle få glæde af de mange nye funktionaliteter, som kommer i forbindelse med implementeringen af kravene i bogføringsloven.
Vi er glade for at gå på juleferie ovenpå denne nyhed.
Derudover vil vi anvende denne lejlighed til at ønske alle vores kunder og samarbejdspartnere glædelig jul samt et lykkebringende nytår!